Live – Mest læste Håndboldnyheder

Redaktionen

Landsholdskeeper forlader de tyske mestre

Tess Wester forlader de forsvarende tyske mestre fra SG BBM Bietigheim efter indeværende sæson.

Der har igennem længere tid været en del spekulationer om, hvorvidt den hollandske landsholdskeeper Tess Wester ville være at finde på Bietigheims holdkort næste sæson. Wester har kontraktudløb hos de forsvarende tyske mestre til sommer, og i januar sikrede danskerklubben sig den tyske landsholdsmålvogter Dinah Eckerle fra Thüringer HC. Meget har altså peget i retning af at et skifte var nært forestående.

Og onsdag aften bekræftede Wester selv på de sociale medier, at hun spiller sin sidste sæson for Bietigheim. Her skriver hun blandt andet:

Det er nu tid til at finde nye udfordringer. Jeg er super spændt på at tage det næste skridt i min karriere, men først vil jeg give alt, hvad jeg har, for Bietigheim resten af sæsonen.

Hvor Wester fremadrettet skal spille er endnu uvist. Dog vedvarende rygter sendt hende til det rumænske storhold CSM București, som til daglig trænes af hendes danske landsholdstræner, Helle Thomsen.

Tess Wester har spillet i Bietigheim siden 2015, hvor hun kom til fra VfL Oldenburg. Hun har spillet 77 kampe for det hollandske landshold. Ved VM i 2015 kom Wester på All-Star holdet som turneringens bedste målmand.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder