LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Frederik Zacho

Landsholdsprofil efter konkursbegæring i storklub: "En følelsesmæssig rutsjebanetur"

Tirsdag den 22. juli ansøgte den tyske mesterklub HB Ludwigsburg, der i sidste sæson vandt det tyske mesterskab, om en konkursbegæring.

Til HB Ludwigsburg's hjemmeside siger klubbens direktør, Sebastian Götz, følgende:

“I de seneste uger har vi haft mange lovende forhandlinger, men deres pludselige sammenbrud fratog os vores økonomiske fundament”.

Klubben har den tidligere Viborg HK-træner og tiltrædende Odense Håndbold-træner, fra næste sæson, Jakob Vestergaard som træner. 

Der har været tankemylder og mange overvejelser hos spillerne i den tyske stor- og konkursramte klub. 

“Det har selvfølgelig været uroligt og hårdt med mange tårer, tanker og søvnløse nætter. Det var et stort chok for os alle – en følelsesmæssig rutsjebanetur. Hvad sker der med os? Hvor skal vi hen? Der er mange spørgsmål og overvejelser” siger den svenske landsholdsspiller Johanna Bundsen. 

HB Ludwigsburg er med i Champions League i næste sæson, men der er en usikkerhed om de kan deltage i denne turnering. Da klubben ansøgte om tilmeldelse i den fineste europæiske klubturnering, havde HB Ludwigsburg styr på klubbens økonomi.

“Derudover er der anmodet om en officiel udtalelse fra det tyske håndboldforbund, da forbundet godkendte klubbens økonomiske situation på tidspunktet for tilmeldingen til Champions League” fortæller EHF på en pressemeddelelse. 

Nu vil EHF havde at den tyske klub skal redegøre for deres nuværende økonomiske situation. 

TV2's håndboldekspert Bent Nyegaard sammenligner, til TV2 Sport, HB Ludwigsburg med den norske konkursramte klub Vipers Kristiansand, som også var en mastodont i norsk og europæisk håndbold. Bent Nyegaard kalder det et problem, at så store klubber i europæisk håndbold, ikke kan finansiere i at blive i top-håndbold.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder