Landstræneren hylder Morten Stig Christensen
Man skal huske at nyde hvert eneste sekund, man får her på jorden. Pludselig og ud af det blå kan liver nemlig være slut, og fredag mistede vi pludselig Dansk Håndbolds frontfigur og formand Morten Stig Christensen.
Morten Stig Christensen blev ramt af et pludseligt hjertestop, og hans liv stod ikke til at redde. Efterfølgende har der været hyldest i hans retning fra flere sider.
Nu også fra landstræner Nikolaj Jacobsen:
“Hans vigtighed for sporten er ubeskrivelig. Det er en meget, meget stor personlighed, vi har mistet. Måske en af de allerstørste, vi har haft nogensinde.Der er nok ikke nogen, der når op på siden af ham, når vi snakker om hans betydning for dansk håndbold,” siger Nikolaj Jacobsen til TV 2 Sport.
Han understreger, at Morten Stig Christensen var visionær, og at han har en kæmpe ære i, at dansk håndbold står, hvor det gør i dag. Vi er internationalt respekteret på både dame- og herresiden, og at vi får lov til at afholde store slutrunder oftere end bare hvert 20. år, er blandt andet Morten Stig Christensens fortjeneste, mener landstræneren.