LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Pernille Sevelsted

Lasergame: Jeg har overholdt min aftale med Randers HK

Som omtalt her på Europamester stopper Nina Müller øjeblikkeligt i Randers HK, da hun ikke har fået udbetalt løn fra sin personlige sponsor Lasergame.

Men det afviser Benjamin Huss fra Lasergame og udtaler følgende til amtsavisen.dk: "Det er løgn. Jeg har overholdt min aftale med Randers HK. Det var mig, der sagde farvel og tak til Randers HK - og ikke omvendt. Jeg føler, at der har været nogle ting i samarbejdet, som ikke har været, som de skulle. Hvad det er, ønsker jeg ikke på nuværende tidspunkt at komme ind på. Jeg har ikke behov for at gå ud at føre en kampagne, som jeg kan se, at Per Rasmussen (direktør i Randers HK red.) har."

Benjamin Huss og Nina Müller kender hinanden fra første gang Müller spillede i Randers, i perioden 2006-2012, her stod Benjamin Huss på mål i Randers HH, og de har siden holdt kontakten. Det var netop med Lasergame, at det var muligt at hente Müller tilbage til Randers, hvor hun fik løn fra Lasergame og en mindre løn for at spille håndbold i Randers. Men det er altså her, at Randers HK og Nina Müller mener, at hun ikke har modtaget nogen løn, og til svarer Benjamin Huss: "Det må stå for deres regning. Jeg forholder mig til fakta, og det er, at jeg har overholdt både min aftale med Randers HK og med Nina Müller."

Den 38-årige playmaker håber nu at finde en anden klub, så hendes karriere ikke ender her. Det bliver dog ikke en dansk klub, da en option i hendes kontrakt siger, at hun ikke må spille for andre danske klubber i denne sæson.

[caption id="attachment_66530" align="alignnone" width="502"] Nina Müller (#71, Randers HK). Kamp i HTH Ligaen mellem Randers HK og EH Aalborg i Arena Randers, Randers, Danmark, den 22.09.2018. Photo Credit: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

Du kan læse mere HER

 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder