Lasse Boesen: "Det er pisse ærgerligt"
KIF Kolding København blev i weekendens Santander Final4-stævne nummer 4 og dermed sidst.
I lørdagens semifinale skulle de op i mod de forsvarende danske mestre fra Bjerringbro-Silkeborg, som virkede meget veloplagte fra start.
Anført at Sebastian Skube og Nikolaj Markussen i målscorernes rolle og Sebastian Frandsen i målet blev sejren kørt hjem.
KIF Kolding København fandt aldrig rigtigt for alvor ind i rytmen og måtte se sig besejret med 24-28.
I bronzekampen skulle de møde hjemmebaneholdet fra Aalborg Håndbold og her kom KIF Kolding København aldrig i omdrejninger og aalborgenserne kunne køre en sikker sejr hjem på 33-23.
"Det er pisse ærgerligt, at vi spiller et skidt FINAL4. Nu må vi hjem og analysere, hvor problemet er, og så må vi i træningslokalet og kæmpe videre", siger Lasse Boesen til klubbens hjemmeside.
KIF Kolding København skal allerede i ilden igen i morgen, hvor de nykårede pokalmestre fra Skjern Håndbold lægger gulv til i kamp i 888Ligaen.