Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Ditte Hansen

Linn Blohm om tiden i DK: Der oplevede jeg virkelig, hvor stor håndbold er

I et længere interview med IHF fortæller den svenske stregspiller blandt andet, hvordan det var at tage skiftet fra Sverige til Danmark

Den svenske landsholdsspiller Linn Blohm, der til dagligt spiller i den ungarnske storklub Györ, er et velkendt navn i den danske Kvindeliga.

Gennem seks sæsoner i Danmark, fra hun som 21-årig kom til Team Tvis Holstebro, efterfulgt af et ophold hos det daværende FCM Håndbold og til sidst København Håndbold - formåede den stærke  stregspiller at sætte et markant præg på Kvindeligaen.

Den 31-årige svensker, der blandt andet var en af de tre nominerede sammen med Henny Reistad til Verdens Bedste Håndboldspiller 2023, fortæller i et længere interview med IHF, hvilken oplevelse det var, at tage springet fra den svenske til den danske liga,

”Det er meget interessant. Det er en stor oplevelse. Danmark har en lignende kultur som Sverige, men håndbolden er helt anderledes. Håndbolden er alt i Danmark. Der oplevede jeg virkelig, hvor stor håndbold er. I Sverige, okay, vi var gode i Sävehof, og vi vandt næsten alt, men håndbold er ikke så stort i landet. Men i Danmark talte alle om håndbold. Der oplevede jeg virkelig, hvor stort det er at spille i en god liga,” fortæller stregspilleren.

Nu ser Blohm frem til muligheden for endnu et OL med Sverige, mens hun med klubholdet Györ er klar til kvartfinalerne i Champions League i slutningen af april.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER