Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Louise Burgaard melder ud om sin skade

Debuten for Odense Håndbold lader vente på sig, for siden OL i Paris har Louise Burgaard siddet ude med en skade i akillessenen.

31-årige Louise Burgaard rejste hjem fra OL i Paris med en bronzemedalje og en skade. Akillessenen drillede højrebacken under legene i Paris og har efterfølgende givet hende så mange problemer, at hun endnu ikke er klar til at komme i kamp for Odense Håndbold.

Efter fem år i Metz skiftede Louise Burgaard til Odense Håndbold til denne sæson, men hendes debut for holdet må vente lidt endnu:

“Vi må tage det hen ad vejen. Det går stille og roligt fremad, men akillessenen skal lige have lidt tid til at gro sammen igen,” sagde Louise Burgaard til TV2 Sport efter Odenses kamp mod EH Aalborg onsdag aften.

Til spørgsmålet om, hvornår hun er klar igen, svarer hun:

“Måske om en måned eller to.”

Så et meget vævende svar, der ikke garanterer, at Louise Burgaard kommer i Odense-trøjen i 2024. Det er en stor svækkelse for Odense Håndbold, der hentede Burgaard til klubben med henblik på at erstatte den hollandske landsholdsspiller Dione Housheer. 

På trods af svækkelsen og Louise Burgaards fravær, vandt Odense Håndbold kampen mod EH Aalborg i overbevisende stil med cifrene 35-16. 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER