LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Zelia Elvira Hedemand

Lugi HF fyrer cheftræner med øjeblikkelig virkning

Danske Emma Navne skal have ny cheftræner, da Lugi har valgt at fyre cheftræner Dragan Brljevic.


Lugi HF udsendte onsdag en pressemeddelelse der fortalte, at Brljevic er fritaget fra sin stilling som cheftræner efter at have stået i spidsen for traditionsklubben i snart 10 år. Officielt lyder forklaringen, at klubben og Brljevic "ikke er enige om, hvordan arbejdet med talentudviklingen i klubben skal foregå".

Fyringen kommer på bagkant af pointtab i Lugis to seneste ligakampe mod henholdsvis Kungälvs HK og Boden Handboll IF – modtandere, man kan argumentere for, at Lugi var favoritter mod. Dog ligger Lugi stadig godt til i den svenske liga. Efter syv spillerunder indtager de 4. pladsen i ligaen.

Dragan Brljevic fortsætter med andre arbejdsopgaver i klubben for resten af kontraktperioden. Sportschefen i Lugi, Kenneth Andersson, bliver midlertidig cheftræner indtil klubben finder en erstatning for Brljevic.

Ifølge flere adspurgte Lugi-spillere, kommer afskedigelsen af Brljevic som et stort chok. Højrefløjen Albana Arifi udtaler til Expressen:

"Jeg er stadigvæk meget chokeret. Jeg forstår nok ikke rigtigt, hvad det er, der er sket (...) Vi er et hold piger, der alle trivedes med Dragan. Nu skal vi fordøje, der der er sket. For det kom som en bombe."

Dragan Brljevic overtog Lugi HF i foråret 2010. Tidligere har han bl.a. trænet herreholdene IFK Malmö og IFK Trelleborg.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder