Norsk profil stopper i Ikast Håndbold til sommer
Ane Høgseth er i gang med sin sidste sæson i Ikast Håndbold, hvor den norske stregspiller kom til klubben i midten af sidste sæson fra Storhamar. Allerede fra start leverede Ane Høgseth gode præstationer på banen, mens en skade i denne sæson har holdt hende ude i dele af sæsonen
Ane Høgseth forventes dog snart klar til at vende tilbage på håndboldbanen og direktør Daniel Grønhøj ser frem til at slutte sæsonen godt af med den norske stregspiller. Han udtaler i en pressemeddelse:
”Ane ønskes alt det bedste i fremtiden. hun kom til for et år siden, da vi var meget hårdt ramt af skader og jeg synes, hun har udviklet sig godt. Desværre blev hun ramt af en skade, der har holdt hende ude i efteråret, men hun nærmer sig heldigvis et comeback og jeg glæder mig over, at hun er i Ikast-trøjen i den resterende del af sæsonen.”