LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Så lykkedes det: BSH-træner vandt omsider på drilsk udebane

Bjerringbro-Silkeborg fik tanket både point og selvtillid, da holdet lørdag vandt en overbevisende sejr på 32-23 ude mod Ringsted.

Sejren i RIngsted var det på personlige plan lidt speciel for Simon Sørensen.

“Alle sejre er gode. Om det er i Ringsted eller hjemme. Men jeg kan ikke huske, at vi har vundet i Ringsted i min tid i BSH,” sagde cheftræner Simon Sørensen efter kampen til Midtjyllands Avis.

Efter en jævnbyrdig indledning trak BSH stille og roligt fra. Ringsted fik kortvarigt kontakt før pausen, men i anden halvleg var der aldrig spænding. Midtjyderne skabte hurtigt et solidt forspring på fem mål, og med et kvarter igen var stillingen 25-17 – en føring, der aldrig blev truet.

Efter en periode med tre ligakampe, der blot gav ét point, har både pokalsejren over Esbjerg tidligere på ugen og lørdagens sejr givet ro i truppen. Det kunne også mærkes på bænken, hvor stemningen var langt mere afslappet end tidligere.

“Det her er en stor klub, som gerne vil vinde så mange kampe som muligt. Det vil jeg også, og jeg brænder for det her med hud og hår. Jeg holder også sindssygt meget af klubben, så jeg vil gerne have, at vi præsenterer os så godt som muligt. Så jeg prøver at finde en balance i det,” sagde Sørensen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder