Mads Hoxer: Jeg håber, at mine præstationer med Aalborg Håndbold kan bringe mig tættere på landsholdet
Mads Hoxer har i de seneste sæsoner været en stor profil i Herreligaen.
Op til den nye sæson har han sagt farvel til Mors-Thy Håndbold, da han er skiftet til Aalborg Håndbold.
Mads Hoxer har allerede været inde omkring A-landsholdet, hvilket han også håber at være i fremtiden, hvilket skiftet til Aalborg Håndbold gerne skulle hjælpe ham med.
Han siger følgende til klubbens hjemmeside:
"Jeg har ikke nogen klar fornemmelse af, hvor jeg nu står i hierarkiet, men jeg håber, at mine præstationer med Aalborg Håndbold kan bringe mig tættere på landsholdet. Jo før, jo bedre. VM i 2023 er måske en mulighed – men jeg bliver ikke skuffet, hvis det glipper. Min tid skal nok komme."
Mads Hoxer har underskrevet en tre-årig aftale med Aalborg Håndbold.