Magnus Bramming: Det er altid stort at være med landsholdet
TTH Holstebros lynhurtige venstrefløj, Magnus Bramming, var en del af det danske landshold, da de spillede Bygma Golden League på hjemmebane.
Her fik Magnus Bramming lov til at prøve kræfter mod verdenstoppen, hvor han blandt andet kom i fokus med en vigtig straffekastscoring i opgøret mod Norge.
"Det er altid stort at være med landsholdet, og det er fedt at få lov til at spille mod de verdensklasse spillere, som vi stod overfor", fortæller Magnus Bramming til klubbens hjemmeside.
Som bekendt endte danskerne på en tredjeplads i turneringen, som afholdes som forberedelse til EM-slutrunden til januar, da det blev til en sejr over Norge efter straffekastkonkurrence.