Maren Aardahl: Begge hold er klar over kampens værdi
På hjemmebane tørner Ikast Håndbold sammen med DM-sølvvinderne fra Odense Håndbold, når de to mandskaber krydser klinger i 19. spillerunde i Kvindeligaen.
De to hold kæmper en indædt kamp om at følge trit med Team Esbjerg i toppen af tabellen og derfor er der særdeles vigtige point på højkant.
I det omvendte opgør vandt midtjyderne i Odense med 34-30 og derfor vil fynboerne gøre alt for at få revanche i aften. Odenseanerne har vundet de seneste fire ud af fem opgør og de satser på at fortsætte den stime.
“Skal vi slå Ikast er vi nødt til at have en god start i begge ender. Vi skal spille disciplineret angrebsspil, løbe godt hjem og stå tæt i defensiven. Det bliver vigtig at være koncentreret men vi skal også nyde kampen og slippe os løs. Jeg tror begge hold er godt er klar over kampens værdi, men jeg tror det er vigtigt at behandle kampen som alle andre kampe, og ikke gå på banen med høje skuldre. Vi skal stå tæt og kompakt i forsvaret. Gå i duellerne og hjælpe hinanden når det trænger. Jeg tror også at det bliver en nøgle for os at stoppe deres første/anden-fase", siger Odense-stregen Maren Aardahl til klubbens hjemmeside.
Opgøret mellem de to mandskaber spilles i IBF Arena i Ikast og bliver fløjtet i gang klokken 20.00.