Mathias Gidsel
Mathias Gidsel – Læs biografi og fakta om Danmarks største stjerneskud
Den blot 23-årige Mathias Gidsel har taget hele håndboldverden med storm. Gang på gang imponerer han nogen af verdens bedste med sine lynhurtigere fødder og frygtløse finter. Læs hele historien om hele Danmarks stolthed her.
Fakta
Fulde navn: Mathias Gidsel
Født: 8. februar 1999 i Skjern
Højde: 190 cm
Vægt: 86 kg
Foretrukne hånd: Venstre
Position: Højre back
Klub: GOG
Trøjenummer: 19 i klubben og 33 på landsholdet
Mathias Gidsel biografi og barndom
Mathias Gidsel er født i Skjern i Vestjylland. Her er han vokset op med sin mor, far og storebror Christian. Det var også her, han begyndte til håndbold, hvor han blev kaldt ’Mini’ grundet hans størrelse og hans rolle som lillebror. Som 15-årig flyttede Gidsel til Fyn for at starte på Oure Efterskole. Dette var dog ikke en dans på roser, og han havde meget hjemve i starten. Dog faldt han bedre og bedre til, og det endte med, at han også tog 10. klasse på efterskolen og efterfølgende også sin studentereksamen på Oure Kostgymnasium. På Oure mødte han sin kæreste, Thea, som han i dag bor med i Odense.
Gidsel har altså siden 2014 spillede for GOG. I starten skulle han kæmpe meget for spilletiden, og var markant mindre end sine med- og modspillere. I dag vejer han 40 kg mere og er ligaholdets helt store stjerne. Med GOG har han vundet DM-sølv i både 2019 og 2020, DM-bronze i 2018 og 2020 og guld i pokalturneringen i 2019.
Fra sæsonen 2022/23 skifter Gidsel væk fra GOG efter at have spillet for klubben i 8 år. Han tager nemlig til bundesligaklubben Füchse Berlin, hvor han bliver holdkammerat med de danske landsholdskollegaer Lasse Andersson, Jacob Holm og Hans Lindberg.
Mathias Gidsel landsholdskarriere
Mathias Gidsel fik debut på det danske A-landshold d. 7. november 2020 i en EM-kvalifikationskamp mod Finland. Her lavede han 3 mål. Med kun 3 landskampe på CV’et blev han udtaget til VM i Egypten i 2021. I den allerførste kamp lavede han 10 mål mod Bahrain og blev kåret til kampens bedste spiller. Han slog ligeledes den daværende rekord for flest scorede mål af en slutrundedebutant. Denne rekord blev dog slået få dage efter af hans egen klubkammerat og ven, Emil Jakobsen, der lavede 12 mål.
Lige siden har alles øjne været rettet mod Gidsel. Gang på gang viste han hele håndbolddanmark, hvor meget han har udviklet sig og endte med at komme på turneringes All Star-hold. Han endte også med at tage en guldmedalje med hjem fra VM, efter den famøse kvartfinale mod Egypten, som blev afgjort i straffekastkonkurrence i en kamp, hvor der blev givet to direkte røde kort. Egyptens røde kort blev faktisk trukket af Gidsel selv, som fik tilkendt et straffe, Magnus Landin, satte ind, så kampen skulle afgøres på straffe.
Det var naturligvis derfor ingen overraskelse, da Gidsel blev udtaget til OL i Japan i 2021. Her viste Gidsel igen storspil og åbnede turneringen ved at score 6 mål i sejren over værtsnationen. Niveauet var forrygende hele turneringen igennem og igen blev Gidsel belønnet med en plads på All Star-holdet. Denne gang blev det desværre kun til en sølvmedalje efter et tomålsnederlag til Frankrig i finalen, hvor Gidsel dog fik lavet 6 mål.
Gidsel var igen selvskrevet til landsholdet, da truppen til EM i 2022 skulle udtages. Denne gang har han dog fået selskab af sin tidligere holdkammerat i GOG, Niclas Kirkeløkke, på højre back. Dog var Gidsel stadig det klare 1. valg, og lavede 9 mål to gange i mellemrunden mod hhv. Island og Holland, og var dermed i den grad med til at spille Danmark i semifinalen. Her måtte Gidsel sammen med resten af holdet dog se sig slået af et stærkt spillende spansk mandskab. Selvom Gidsel nåede ikke at spille mere end 1,5 min. af bronzekampen, før han måtte udgå med en skade, besejrede resten af holdet Frankrig i forlænget spilletid, og fik dermed en 3. plads til mesterskabet.
Mathias Gidsel skader
Der har ikke været tvivl om at den pludselige landsholdssucces tog hårdt på Gidsel.
Efter både VM og OL i 2021 var han udkørt. Han lå ofte syg efter klubkampe for GOG og var bare udkørt. Han fik derfor en uges fri fra al håndbold lige i begyndelsen af sæsonen 2021/22 sammen med klubholdskammeraten og den tidligere landsholdsspiller Morten Olsen.
Under EM 2022 blev Mathias Gidsel skadet i den indledende gruppekamp mod Slovenien, hvor han fik at hårdt slag mod ribbene. Han måtte derfor sidde et par træninger og den næste kamp mod Nordmakedonien over, men blev dog frisk nok til at fortsætte i turneringen efterfølgende. I bronzekampen var unge Gidsel dog igen uheld – denne gang mere ulovlig. Her måtte han nemlig udgå af kampen efter blot 1,5 minut, da han i et returløb pludselig lagde sig ned og tog sig til knæet. Diagnosen kom få dage efter, og lød på, at Gidsel havde beskadiget det bagerste korsbånd, og derfor måtte se sig ude i 4-6 måneder.
Mathias Gidsel kæreste
Til dagligt bor Mathias Gidsel med sin kæreste Thea i en lejlighed i Odense. Når ikke han spiller håndbold eller styrketræner, nyder han at spille meget PlayStation eller spille golf med sin holdkammerater.
Man kan følge med i Gidsels liv via hans instagram.
Mathias Gidsel løn
Gidsel er klar den landsholdspiller, som modtager den laveste løn. Kontrakten med GOG giver ham omkring 400.000 kr. om året. Dog må det antages, at hans løn stiger markant, når han til sommer skifter til tyske Füchse Berlin. Det er ingen hemmelighed, at mange store klubber har været ude efter den unge back, og der har derfor været rigeligt at forhandle med.
Mest læste nyheder om Mathias Gidsel
Mathias Gidsel har fået klart flest straffekast ved EM Mathias Gidsel: Det var heldigt, vi havde den i værktøjskassen Mathias Gidsel er løbet med Mários hjerte Mathias Gidsel: På den måde er jeg jo stadig bare en ung Karl Smart-dreng fra Vestjylland Mathias Gidsel: Jeg har været heldig med at være en del af det bedste landshold i verden
Andre portrætter
Morten Olsen Rasmus Lauge Niklas Landin Mikkel Hansen Mads Mensah
Videoer
Se Mathias Gidsel svare på spørgsmål om sig selv her:
Se highlights fra OL af Mathias Gidsel, hvor han blev MVP, her: