Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Medie erfarer: NFH henter stor profil fra rivaler

Nykøbing Falster Håndboldklub henter Viborg HK-playmakeren Jana Mittún som erstatning for Kristina “Mulle” Kristiansen, erfarer TV 2 Sport.

Nykøbing Falster Håndboldklub har udset sig den profil, der skal løfte arven efter klubikonet Kristina “Mulle” Kristiansen.

Ifølge oplysninger fra TV 2 Sport henter NFH den færøske landsholdsstjerne Jana Mittún i ligakonkurrenterne Viborg HK som erstatning for den mangeårige profil på playmakerpositionen.

Den 22-årige færing kom til dansk håndbold og Viborg HK i sommeren 2023 fra barndomsklubben H71 Tórshavn. I domkirkebyen har Mittún hurtigt etableret sig som en markant profil i Kvindeligaen med sit eksplosive duelspil og store overblik, hvilket nu baner vejen for et skifte til Falster.

Hverken NFH eller Viborg HK har endnu officielt bekræftet transferskiftet.

Mulle-exit har skabt røre: Nu forklarer NFH hvorfor
NFH-formand John Brædder slog allerede i august fast, at klubben ønskede en ny frontfigur efter Kristina Kristiansen – og at man havde en mulig afløser i kikkerten.

Viborg HK sikrer vigtig forlængelse: Stortalent fortsætter i klubben
Så sent som i november 2025 forlængede Jana Mittún ellers med Viborg HK frem til 2028 efter interesse fra flere danske og udenlandske klubber.

Tidligere landsholdsspiller var den mest assisterende i slutspillet
Netop Kristina Kristiansen og Jana Mittún placerede sig helt i toppen af assistlisten i seneste slutspil, hvor Mulle sluttede foran den færøske playmaker.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder