June Krogh forlader klubben efter sæsonen og skifter til en udenlandsk adresse. Det oplyser Storhamar selv, og ifølge TV 2 Norge går turen til rumænske Valcea.
Den 22-årige målmand kom til fra Follo og er i gang med sin anden sæson i Hamar-klubben. I den periode har hun spillet sig op blandt de bedste keepere i Norge og var en del af truppen, da Norge vandt EM-guld før jul.
Krogh havde kontrakt med Storhamar i endnu en sæson, og derfor må den nye klub betale en ikke ubetydelig overgangssum for at hente hende allerede nu.
“Jeg har lyst til å utfordre meg selv i en ny hverdag. Å få nye impulser, møte nye mennesker fra ulike land og oppleve en annen kultur tenker jeg vil bidra til både personlig og sportslig utvikling,” siger Krogh.
Storhamar har allerede fundet afløseren i Gjerpen-keeperen Mia Stensland.
Krogh er aktuelt samlet med det norske landshold, der i denne uge spiller EHF Euro Cup mod Polen.





























