Medie: Rostov-Don udlåner olympisk mester til Metz
Grundet krigen mellem Rusland og Ukraine vendte den franske topspiller Grace Zaadi ikke tilbage til sin russiske arbejdsgiver Rostov-Don efter franskmændenes EM-kvalifikationskamp mod Kroatien tidligere på måneden.
Den 28-årige bagspiller, der har spillet for Rostov-Don siden sommeren 2020, var først rygtet til den rumænske topklub CSM Bucuresti, men det er efter sigende ikke blevet til noget.
Ifølge oplysninger fra det franske medie L’equipe bliver Grace Zaadi udlånt til den franske storklub Metz Handball frem til 30. juni. Franskmanden har tidligere tørnet ud for Metz Handball, hvor hun var på holdkortet fra 2013 til 2020.
Grace Zaadi betragtes som en af de bedste kvindelige håndboldspillere og er netop blevet nomineret til ”Verdens bedste håndboldspiller i 2021”.
Læs mere om Grace Zaadi HER