Metz hylder dansk landsholdsspiller
Louise Burgaard vender fra den kommende sæson tilbage til den danske liga efter et succesfuldt ophold i Frankrig.
Den danske landsholdsspiller har nemlig underskrevet en treårig kontrakt med Odense Håndbold gældende fra sommeren 2024.
Som et sidste farvel hylder Metz Handball, hendes franske klub gennem fem sæsoner, nu Burgaard i et opslag på deres facebookside, hvor de skriver:
“Vores højre back har markeret sig i klubbens historie med sin kampgejst, professionalisme og generøsitet, især over for fansene. Hun har stolt båret vores farver i flere år (2019-2024) og på de højeste niveauer af konkurrence”
Den OL-aktuelle bagspiller opnåede med klubben tre franske mesterskaber, tre franske pokaltitler, en CL-bronzemedalje og to deltagelser i CL Final4.