Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Jeanette Hedegård Jespersen

Mikael Aggefors om comeback: Det var meget uventet for mig

Efter afslutningen på sidste sæson indstillede Aalborg-målvogter Mikael Aggefors sin aktive håndboldkarriere.

Han er i indeværende sæson flyttet hjem til Sverige, hvor han har fået et almindeligt fuldtidsjob, samtidig med at han har været målmandstræner i Alingsås. Denne tilværelse blev der dog vendt op og ned på i sidste uge, da Magdeburg kontaktede Aggefors onsdag aften. Allerede torsdag var den garvede målvogter på vej til den tyske storby. 

Til spørgsmålet om, hvordan hans situation er nu, svarer Aggefors: “Jeg bliver i Magdeburg indtil slutningen af ​​sæsonen. Jeg prøver selvfølgelig nu at komme i form igen, så jeg er klar, når der er brug for mig. Jeg har været væk fra håndbold i 10 måneder nu, det var et meget hurtigt og uventet comeback for mig”, siger den 39-årige målvogter til Handball-world.

I weekenden vandt netop Magdeburg den tyske pokalturnering. Om stemningen i Köln siger han: “Min første gang var med Aalborg i Champions League-finalen i 2021, men der var stort set ingen tilskuere, der havde adgang til hallen. Det var praktisk talt en tom arena. Men denne gang var stemningen virkelig speciel. Jeg er rigtig glad for at være her,” udtaler Aggefors. 

Næste opgave for Aggefors og co. er i Bundesligaen mod Flensburg fredag aften. Herefter venter to kvartfinalekampe i Champions League mod det polske storhold Kielce. 
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER