Mikkel Hansen er blevet far
Danmarks måske pt. mest kendte fødsel, fødslen af Mikkel Hansens første barn, har nu fundet sted.
Mikken Hansen er blevet far til en lille dreng. Mikkel Hansens kæreste, Stephanie Gundelach, har i dag lagt et billede på Instagram med titlen 'Eddie Max 05.01.19.' Højst sandsynligt refererende til barnets navn og fødselsdato.
Dermed sidder Mikkel Hansen over Danmarks sidste testkamp senere i dag mod Ungarn. Det vides endnu ikke, hvornår han tilslutter sig VM-truppen igen.
Der har hele vejen igennem været en aftale mellem Mikkel Hansen og landstræner Nikolaj Jacobsen om, at Mikkel Hansen, uanset tidspunktet for ankomsten af det nye familiemedlem, kunne tage afsted med øjeblikkelig virkning fra VM-truppen, når kæresten skulle nedkomme.
Hansen har tidligere udtalt: "Jeg har selvfølgelig haft en dialog med Nikolaj om, hvad der er mest optimalt. Både i forhold til mig og selvfølgelig min kæreste Stephanie og så videre. Det er jeg nu ikke så nervøs for. Der har han været meget imødekommende i forhold til hvordan og hvorledes."
Læs mere HER
[caption id="attachment_68243" align="alignnone" width="501"]
