NFH testede formen mod oprykkerne fra HØJ Elite – sådan gik det
NFH tog en storsejr over oprykkerne fra HØJ Elite i første testopgør.
Fredag aften tog HØJ Elite hul på sæsonforberedelserne med en testkamp mod Nykøbing Falster Håndboldklub i en velbesøgt Ølstykke Hallen.
Det blev dog til en relativ overbevisende NFH-sejr på 24-36 og ifølge NFHs Facebook-side leverede udeholdet godt spil hele vejen igennem med masser af fart og kontraløb.
Næste gang NFH skal i aktion bliver i Rumænien, hvor holdet deltager i en træningsturnering. Her venter blandt andre CSM București med Anne Mette Hansen, Trine Østergaard og Emma Friis den 7. august.