LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Niclas Kirkeløkke

Niclas Kirkeløkke – Læs biografi og fakta om den skydegale fynbo


Efter kæmpe succes på ungdomslandsholdet bragede den unge Kirkeløkke afsted i den danske håndboldliga for GOG. Som topscorer for holdet som blot 20-årig, var en udtagelse til det danske A-landshold ikke nogen overraskelse. Efter op- og nedture er han igen tilbage på landsholdet. Læs hele historien om ham her.

Fakta


Fulde navn: Niclas Vest Kirkeløkke
Født: 26. marts 1994 i Ringe
Højde: 195 cm
Vægt: 102 kg
Foretrukne hånd: Venstre
Position: Højre back
Klub: Rhein-Neckar Löwen
Trøjenummer: 6 på klubholdet, 3 på landsholdet

Niclas Kirkeløkke biografi og barndom


Niclas Kirkeløkke er født i Ringe på Midtfyn, hvor han er vokset op med sin mor, far og lillesøster, Sarah. Især hans mor, Gun-Britt Kirkeløkke, kan nogen måske huske fra dansk tophåndbold i 80’erne. Lillesøster Sarah Kirkeløkke er heller ikke helt ukendt, da hun spiller for ligaklubben Skanderborg Håndbold.

Kirkeløkke startede som U6 i Risøhøj Håndbold, hvor hans mor også havde spillet. Som U12 skiftede han dog til den større fynske klub, GOG. Her spillede han resten af sin ungdomskarriere og fik som 19-årig debut på ligaherreholdet. Kirkeløkke bragede sig vej frem i GOG indtil 2019, hvor han var 25 år gammel. Her blev det tid til nye udfordringer, og han skrev derfor under på en kontrakt med tyske Rhein-Neckar Löwen. I GOG nåede Kirkeløkke at DM-sølv, 3x DM-bronze og guld i pokalturneringen. 

Kirkeløkke skifter til Rhein-Neckar Löwen idet Nikolaj Jacobsen stopper som træner i klubben for at gå fuldtid som dansk landstræner. Rhein-Neckar Löwen sluttede på en 6. plads i Bundesligaen i 2019/20, da turneringen blev lukket ned grundet corona, og på en 5. plads i sæsonen 2020/21. Halvvejs gennem sæsonen 2021/2022 har Kirkeløkke lavet 37 mål på 17 kampe i Bundesligaen, og holdet ligger på en meget skuffende 13. plads.

Kirkeløkke forlængede i slutningen af 2021 sin kontrakt i Rhein-Neckar Löwen, så den nu gælder frem til sommeren 2024.

Ansættelse af coach

Kirkeløkke havde en hård sæson i 2020/21, hvor det ikke kørte på banen. Han besluttede derfor at ansætte en coach, som hjalp ham ud af den svære periode. Han blev hverken udtaget til OL eller VM i 2021, men i dag har Kirkeløkke fået håndboldglæden tilbage, hvilket han fik vist til EM i 2022.

Niclas Kirkeløkke landsholdskarriere


Kirkeløkke fik debut på det danske A-landshold d. 3. november 2016 i en EM-kvalifikationskamp mod Holland, hvor han kvitterede med et enkelt mål. Han kom med til sin første slutrunde til VM i 2017, hvor holdet endte på en skuffende 10. plads. Kirkeløkke nåede dog at lave 7 mål i en kamp mod Qatar. Til det efterfølgende EM i 2018 var Kirkeløkke igen med i truppen, men fik ikke mange minutter på banen. Holdet kom dog helt til semifinalen, som desværre endte i et nederlag til Frankrig. 

En korsbåndsskade holdt Kirkeløkke fra at deltage til VM i 2019 på hjemmebane, som han ellers var udtaget til. Her vandt Danmark guld. Han fik comeback på landsholdet i starten af 2020 i en træningskamp kort før EM, som han kom med til. Kirkeløkke kommer ikke med til OL i 2021, hvor det ikke er tilladt at have lige så mange spillere med i truppen, som til en almindelig slutrunde. Valget faldt i stedet på den unge Mathias Gidsel, som ellers altid har været 2. valg til positionen på højre back i GOG efter Kirkeløkke. Det samme var tilfældet til VM i 2021, hvor Danmark ellers vandt guld.

Efter en god sæsonstart i Rhein-Neckar kom Kirkeløkke tilbage på landsholdet frem mod EM i 2022. Her formåede han både at lave 9 mål i den indledende runde mod Nordmakedonien og 10 mål i den sidste mellemrundekamp mod Frankrig, og fik dermed for alvor vist, at han hører til på det danske herrelandshold. Han fik en flot bronzemedalje med hjem fra denne slutrunde.

I sine ungdomsår var Kirkeløkke et kæmpe talent. På ynglingelandsholdet, scorede han ikke mindre end 125 mål på 35 kampe og 70 mål på 17 kampe på ungdomslandsholdet. Han var dermed en stor del af den meget succesrige 94/95-årgang, der vandt bronze ved U18 EM og guld ved U19 VM. Til begge turneringer kom Kirkeløkke på turneringens officielle All Star-hold.

Niclas Kirkeløkke skader


I 2014 blev Kirkeløkke ramt af en skulderskade, som endte ud i en operation. På dette tidspunkt var han på trods af sine blot 20 år topscorer i GOG.

Kirkeløkke pådrog sig en alvorlig skade i en ligakamp for GOG mod Bjerringbro-Silkeborg, da han lander forkert ned på sit venstre ben. Dianosen var hård; Kirkeløkke havde revet det bagerste korsbånd over, og hans sidste sæson i GOG stoppede dermed før tid, og det forstående VM var også udelukket.

Kirkeløkke lider af sygdommen migræne, der indimellem giver ham voldsomme anfald i form af hovedpine. Et af disse anfald kom under en landskamp mod Frankrig, hvor han fik svært ved at se. Da han senere kom ud i omklædningsrummet, tog anfaldet for alvor til. Heldigvis var han okay igen efter en god nats søvn.

Niclas Kirkeløkke privatliv


Til dagligt bor Kirkeløkke alene i en lejlighed i den tyske by Heidelberg. Hans kæreste bor hjemme i Danmark, men er ofte på besøg. Parret har endnu ikke fået børn.

Niclas Kirkeløkke løn


Kirkeløkkes løn er, ligesom de fleste andre håndboldspilleres, ikke offentligt kendt. Dog skulle hans løn i GOG i 2018 angiveligt være 700.000 kr. før skat om året. 

Mest læste nyheder om Niclas Kirkeløkke


Niclas Kirkeløkke forlænger hos Rhein-Neckar Löwen
Niclas Kirkeløkke: Jeg synes, jeg har vist, jeg også er her
Kirkeløkke til HBOLD: “Vores første kampe gik lidt skidt”
Kirkeløkke var godt tilfreds med pragtpræstation
Dansk landsholdsfløj om Kirkeløkke: Han har udviklet sig sindssygt meget personligt

Andre portrætter


Mathias Gidsel
Rasmus Lauge
Niklas Landin
Mikkel Hansen
Mads Mensah

Videoer


Se interview og sammenklip af Kirkeløkkes mål da han i 2018 scorede 10 gange mod Skjern her:



Se Kirkeløkkes mål i ligakampen mod KIF Kolding i 2017 her:

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder