Niels Lindholt: Det var en vanvittig kamp
Onsdag aften kom ligaherrerne fra TTH Holstebro tilbage på sejrssporet, da de på hjemmebane besejrede Århus Håndbold.
Foran 2.483 tilskuere i Gråkjær Arena vandt hjemmeholdet med 30-28 efter en pauseføring på 14-13.
Se kampen i tal HER
"Det var en vanvittig kamp mellem to hold, der kæmper for at få point med over i slutspillet. Det var tydeligt at begge mandskaber havde meget på spil, og det gjorde det ret intenst. Vi har fået tanket en masse selvtillid med den her sejr", siger TTH-spilleren Niels Lindholt til klubbens hjemmeside.
TTH Holstebro er med sejren tilbage på fjerdepladsen i Herre Håndbold Ligaen, hvor der nu resterer to spillerunder. Vestjydernes næste ligakamp er på onsdag, hvor de på udebane støder sammen med KIF Kolding.
Inden da skal holdet i aktion i EHF Cuppen senere idag, når de på udebane krydser klinger med rumænske HC Dobrogea Sud Constanta. Du kan følge opgøret live her på siden fra klokken 17.00