Der var tilfredshed at spore hos den danske lejr efter den sidste testkamp før EM, hvor Danmark spillede sig frem til en sikker sejr over Grækenland.
Kampen gav mulighed for at rotere kraftigt og sammensætte nye konstellationer, og netop det blev et centralt tema i vurderingen bagefter. Især første halvleg bød på positive svar, selv om opstillingen ikke havde mange fælles minutter i benene.
”Jeg synes, vi dækker rigtig fint op i første halvleg, og så spiller vi også i en opstilling, der ikke har så mange minutter i benene sammen. Jeg synes faktisk, de løser det rigtig godt,” siger landstræner Nikolaj Jacobsen til TV 2 SPORT





























