Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nicoline Holden

Norge knuser Frankrig i venskabskamp kort før OL

De franske kvinder fik sig en lussing, da de torsdag mødte Norge i en venskabskamp inden OL.

Torsdag den 4. juli spillede Frankrigs kvindelandshold en venskabskamp imod Norges kvindelandshold, hvilket resulterede i en storsejr til Norge på hele 34-22.

Inden venskabskampen havde Frankrig været ubesejret siden januar 2023, men det blev der lavet om på torsdag aften, da Norge i en forberedelseskamp før OL vandt over Frankrig.

Efter kampen fortalte den franske landstræner Olivier Krumbholz til HANDNEWS.FR, at de simpelthen fik smæk af de norske kvinder. Hverken i forsvaret eller angrebet kunne de franske kvinder få tingene til at lykkes. Han fortæller også, at han kunne have valgt et dårligere hold end Norge og have vundet, men han håber, at de lærte noget af nederlaget til Norge. Krumbholz tror på, at de finder tilbage til den kvalitet, de plejer at vise, når de spiller håndbold.

Estelle Nze Minko fortæller i et interview til HANDNEWS.FR, at hun er skuffet, og når de ikke præsterer på et højere niveau end det, de viste mod Norge, så slår man ikke et så dygtigt hold som dem. Hun mener, at de må se det som en lærestreg og lære af det inden det gælder for alvor til OL.

Méline Nocandy fortæller også til HANDNEWS.FR, at de skal tage det som en påmindelse, og hun håber, at de nu vil arbejde endnu hårdere frem mod OL, så de kan komme tilbage på sporet hurtigst muligt. Hvis de vil nå langt i turneringen, skal de finde et langt højere niveau, hvis de vil ramme modstanderne rigtigt. I kampen mod Norge fik de lov til at gøre det, som de er gode til, uden at blive stoppet, og det kan vi ikke tillade, forklarer hun til HANDNEWS.FR.

Cléopatre Darleux udtaler også til HANDNEWS.FR, at hun er skuffet, men at det var dejligt at trække den franske trøje over hovedet igen og spille for deres hjemmepublikum igen.

De franske kvinder skal i aktion imod Norge igen lørdag den 6. juli kl. 18.15.

 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER