Norsk landsholdsstjerne: Tidligere Esbjerg-profil blandt hendes forbilleder
Kari Brattset Dale anerkendes som en af verdens bedste på sin position – men inspirationen kommer fra norske streglegender, herunder en tidligere Esbjerg-profil.
Den nykårede Champions League-vinder Kari Brattset Dale regnes i dag for en af verdens mest komplette stregspillere – men hendes inspiration kommer fra flere norske profiler, hun så op til som yngre.
I det seneste afsnit af EHF-serien "Handball Through My Eyes" fortæller Brattset Dale, at hun især lod sig inspirere af Marit Malm Frafjord og Heidi Løke – samt tidligere Skjern-spiller Bjarte Myrhol på herresiden.
“Jeg så meget på de norske stregspillere – især Marit Malm Frafjord og Heidi Løke. Også på herresiden fulgte jeg Bjarte Myrhol. Jeg forsøgte at hente inspiration fra dem,” siger hun i artiklen.
Marit Frafjord spillede i Team Esbjerg i fem sæsoner fra 2018 til 2023.