LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Daniel Zastrojevic

Norsk træner inden EM-finale: Kommer formentlig til at fortryde

Norges landstræner Thorir Hergeirsson kommer måske til at fortryde, at han stopper som chef for Norge efter EM-finalen mod Danmark i aften.

Danmark og Norge mødes i aften i EM-finalen klokken 18.00 i Wien.

Braget bliver Norges landstræner Thorir Hergeirssons sidste kamp i spidsen for Norge, efter han tog over for de norske kvinder i 2009. 

Inden den store finale har Norge vundet 10 ud af 13 finaler med Hergeirsson ved roret. 

Over for NRK siger den 60-årige islænding, at han knap husker, hvor mange finaler han har stået i, og at han måske kommer til at fortryde, at han stopper på det norske landshold.

- For at være helt ærlig ved jeg ikke, hvor mange finaler der har været. Det er utrolig sjovt. Jeg er utrolig stolt af denne gruppe. Jeg vil nok fortryde det som bare pokker, når det et slut, men alting har sin tid.

Danmark og Norge mødtes i gruppespillet, hvor nordmændene trak det længste strå og vandt 27-24 over de danske kvinder.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder