Officielt: Jan Leslie har fremtiden på plads
Rumænske Dunărea Brăila kan nu oplyse, at man har forlænget kontrakten med danske Jan Leslie.
Den erfarne 53-årige cheftræner har allerede ført holdet til flotte resultater - og i følge klubben de bedste resultater i klubbens historie.
Leslie har tidligere har vundet EHF Cup med Randers i 2010 og det danske mesterskab i 2012. Han har også trænet de to russiske storklubber Rostov og CSKA Moskva, som spillede i Champions League.
Om forlængelsen udtaler danskeren i en pressemeddelse:
”Jeg er glad for at kunne meddele, at jeg har forlænget min kontrakt med Dunărea Brăila. Lige fra begyndelsen har jeg modtaget utrolig støtte fra alle. Jeg er taknemmelig for støtten fra klubben, spillerne og staben, og jeg ser frem til at fortsætte vores arbejde. Vores fans er enestående, og atmosfæren er meget speciel. Jeg håber, vi fortsætter med at vinde flere medaljer i Brăila. Vores hjerte banker for hvidt og blåt!”.
Jan Leslie kom til Dunărea Brăila op til sæsonen 2023/2024.