Optakt: Dansk landsholdsdebutant skal prøve lykken i Ikast
Ikast har fået en godkendt start på sæsonen, de har kun tabt til Odense Håndbold i den danske liga og i Champions League - noget overraskende slog Ikast storholdet CSM Bucuresti fra Rumænien i første runde af Champions League. Og det er den slags spil Ikast-holdet skal finde frem igen, for at fastholde den gode spilrytme.
RK Krim Ljubljana er pointløse i dette års Champions League, først med et forventet men unødigt stort nederlag til franske Brest og så mod Prodravka på hjemmebane. I kampen mod Prodravka var der ikke meget der fungerede, og holdet spillede meget umoderne og med dårlig trænerstyring. De to franske stjerner i Grace Zaadi og Tamara Horacek havde en god landsholdsuge, men spillet i klubben minder slet ikke om hvad vi ser når nationaldragten er på. I tillæg findes der to danskere i Krim-truppen - Anne With Johansen kom fra konkursboet i Ludwigsbourg og er førstevalget på højreback. Og på stregen findes debutanten fra weekenden Sofie Bardrum som spillede en rigtig fin første landskamp. Om de to danskere kan finde noget rytme med franskmændene og de øvrige holdkammerater og lave en overraskelse mod Ikast bliver spændende, men Ikast-mandskabet er store favoritter til dagens opgør. Ikast har en perlerække af spillere fra høj hylde, der har spillet Champions League- og slutrundefinaler krydret med mange unge talenter som Julie Scaglione og Thea Kyllberg. Og netop den unge svensker spillede to rigtig gode landskampe og tog det gode spil med mod København Håndbold. Spændende bliver det også om flere træninger og en kamp i benene har øget integrationen af franske Beatrice Edwidge. I Edwdige har Ikast fået en spiller med stor erfaring, og at få hende i god spilform må være en afgørende prioritet for danskerne.
Søren Hansen og Claus Mogensens tropper bør få 2 points i dag, alt andet vil være skuffende.