Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Emilie

Optakt: Skanderborg - BSV

Der forventes god stemning i cigaræsken i aften, når Bjerringbro-Silkeborg besøger Skanderborg Håndbold.

Skanderborg har vist sig især stærke på hjemmebane, og har således sikret point mod både Aalborg og Mors-Thy. Cigaræsken er kendt for den intense stemning, hvor der er fyldt op på rækkerne. Skanderborg Håndbold forventer da også en udsolgt hold til aftenens kamp.

På samme tid kommer BSV på besøg med sit første nederlag på kontoen efter udekampen mod Aalborg i lørdags. Holdet har siden da kigget igennem, hvad der skal laves om til aftenens kamp, og er nu klar til at begive sig til Skanderborg med et mål om to point på kontoen.

"Som vi altid gør, har vi kigget på, hvad vi kan bruge fra kampen. Udover at Aalborg spillede en rigtig god kamp, så var der også nogle ting, som vi gerne ville have gjort noget bedre. Vi har haft fin lejlighed til at give vores måde at spille håndbold på et eftersyn, og nu kigger vi fremad. Kampen mod Skanderborg er en anden type kamp, men der er stadig mange ting, som vi kan bruge fra kampen mod Aalborg”, udtaler cheftræner for Bjerringbro-Silkeborg, Peter Bredsdorff-Larsen, til klubbens hjemmeside.

For Johan Hansen bliver det samtidig et gensyn med sine gamle holdkammerater i Skanderborg.

"Det bliver da sjovt at komme ind til Morten Børup Hallen og møde mine gamle holdkammerater. Det er første jeg prøver at møde dem fra Skanderborg, og det glæder jeg mig til. Skanderborg har en rigtig farlig kontrafase både i første-, anden- og tredjebølgen. Fungerer den for dem, kan de hurtigt lave mange mål, så vi skal holde godt på bolden og afslutte vores angreb godt," forudser Hansen.

Kampen fløjtes igang klokken 20:30 i Morten Børup Hallen og sendes direkte på TV2 Sport.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER