LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Østrig har sat navn på deres nye landstræner

Det østrigske kvindelandshold har fundet deres nye landstræner.

I næsten 20 år har Herbert Müller haft dirigentstokken for det østrigske kvindelandshold, men nu er æraen slut.

Det østrigske håndboldforbund har valgt ikke at forlænge aftalen med den 61-årige tysker og har nu hans afløser på plads.

Valget er faldet på hollandske Monique Tijsterman, som er et særdeles kendt navn i håndboldkredse. 

Den 54-årige hollænder har været ansvarlig for talentfremme i det hollandske håndboldforbund i næsten 30 år, hvor hun har været med til at opfostre nogle af landets helt store stjerner. 

Hun har ligeledes stået i spidsen for det hollandske kvindelandshold – dog kun i kort periode, hvor hun ledte holdet ved VM-slutrunden i 2021. 

Monique Tijsterman har også stået i spidsen for flere af de hollandske ungdomshold, hvor det blev til 11 EM og 8 VM-deltagelser. 

”Efter den første kontakt var der ingen tvivl i mit sind om, at jeg ville passe det østrigske kvindelandshold. Jeg kender østrigsk håndbold og mange af spillerne. Jeg glæder mig rigtig meget til at arbejde sammen med spillerne, foreningen og alle trænerne. Min første kamp med landsholdet er mod Norge. Det er svært at tale om mål. Vi kan spille uden pres og have tid til, at spillerne lærer min filosofi at kende. Vi har et klart mål for vores hjemme-EM, og det er hovedrunden. Indtil da skal jeg have et overblik over spillerne og talenterne i Østrig og se, hvem der kan hjælpe landsholdet. Derudover vil jeg arbejde meget tæt sammen med alle unge trænere. Vores plan er at udvikle en ensartet spillebog for de kommende år for at implementere et ensartet system fra en tidlig alder og lukke kløften mellem det unge talent og seniorlandsholdet.”, siger Monique Tijsterman til det østrigske håndboldforbund.

28. februar skal hun stå i spidsen for østrigerne for første gang, når hun i Halden støder sammen med de norske europamestre. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder