Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Popovic ser frem mod heksekedlen

Bojana Popovic ser frem til en intens kulisse i Brest Arena forud for CSM Bucurestis svære udekamp i Champions League.

Efter en skuffende indsats i seneste runde, hvor CSM Bucuresti overraskende tabte med 22-30 hjemme til Sola, venter der det rumænske storhold en intens opgave lørdag aften i EHF Champions League. Turen går til Frankrig for at møde Brest Bretagne i en direkte gentagelse af bronzekampen fra Final4 i juni, hvor CSM trak sig sejrrigt ud.

Franskmændene åbnede sæsonen som lyn og torden under cheftræner Tomas Hlavatý med fire sejre i træk, men har senest tabt to kampe i træk til henholdsvis FTC og Team Esbjerg. Rumænerne har på deres side blot hentet tre sejre i de første seks opgør, men kan glæde sig over stærke målskytter som Valeriia Maslova og den danske landsholdsfløj Emma Friis, der har nettet henholdsvis 33 og 31 gange.

Til eurohandball.com understreger CSM-cheftræner Bojana Popovic, at hun ser frem til at spille i Brest Arena, hvor flere af hendes spillere har en fortid:

“Vi forventer en vanskelig udekamp i Brest, men vi ser også frem til at spille sammen igen efter landsholdspausen og forsøge at få det bedst mulige resultat ud af det kommende dobbeltopgør. Atmosfæren i Brest Arena er altid fantastisk, og det er en sand fornøjelse at spille der. Flere spillere fra vores trup har tidligere spillet i Brest og glæder sig til et gensyn med det publikum.”

Historisk har CSM kun vundet ét ud af fire besøg i Bretagne, så der er lagt op til en hård dyst om de vigtige point i toppen af gruppen.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder