Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Jeanette Hedegård Jespersen

Puljer til ungdoms-VM er klar

Til sommer spiller både W20-landsholdet og W18-landsholdet VM.

Der er netop blevet trukket lod, og derfor står det klart, at W20-holdet møder Norge, Japan og Taipei (Taiwan) i den indledende pulje til VM, som afholdes i Nordmakedonien. 

Landstræner for W20-landsholdet, Flemming Larsen, udtaler følgende: “Det bliver en spændende pulje med to europæiske hold og to asiatiske hold, som giver forhåbninger om at spille sig videre til mellemrunden. Jeg har ikke de store kendskab til Japan og Taipei (Taiwan), men har tidligere oplevet Japan som en stor udfordring. Norge er en kompetent modstander, der niveaumæssigt et meget lig Danmark”. Han tilføjer, at han ser frem til en stor oplevelse for pigerne samt nogle spændende kampe og modstandere. 
 

Også W18-landsholdet ved nu, hvem de står over for i den indledende gruppe ved sommerens VM, som afholdes i Kina. De danske piger møder værtsnationen, Kina, Taipei (Taiwan) og Grønland. 

Landstræner for W18-landsholdet, Ole Lund Bitsch, er godt tilfreds med puljen: “Umiddelbart ligner det en overkommelig indledende pulje. Specielt Kina glæder vi os til at møde, da VM er på deres hjemmebane. Forhåbentlig kunne der ende med at være rigtig mange mennesker i hallen, hvilket vil blive en enorm stor oplevelse for vores danske piger. Hvis det ender med avancement fra puljen, løber vi formentlig ind i Ungarn og Norge, som er to rigtig gode nationer. Begge nationer har vi tidligere spillet rigtige tætte opgør mod, så mon ikke også det bliver tilfældet denne gang,” udtaler Ole Bitsch, som til daglig er træner for Viborg HK's ligakvinder. 

W20-VM skydes igang d. 19. juni, mens W18-VM starter d. 14. august. 

Nedenfor kan du se alle puljerne til de to mesterskaber: 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER