TMS Ringsted har haft en vanskelig resultatmæssig begyndelse på sæsonen, men Rasmus Graffe har individuelt sat et markant aftryk på Bambuni Herreligaen.
Den 27-årige playmaker er kåret til Månedens Spiller for september efter fem kampe med en voldsom offensiv produktion. Graffe scorede 44 mål på 76 afslutninger, svarende til 57,89 procent, og leverede samtidig 34 assists.
Dermed var han direkte involveret i 78 scoringer i løbet af måneden. Det svarer til næsten ni mål og syv assists per kamp.
Graffe sluttede samtidig september med en samlet MEP-score på 29,57 over de fem kampe.
Selv om TMS Ringsted flere gange har været tæt på uden at få det ønskede resultat med sig, har holdets spilstyrer dermed fastholdt det høje individuelle niveau fra sidste sæson og fået den personlige anerkendelse som månedens bedste spiller i Bambuni Herreligaen.
Ni mål og ni assists: Rasmus Graffe leverede kæmpe kamp i Skive
Graffe stod bag hele 18 målbidrag i én ligakamp, men en voldsom Skive-periode før pausen efterlod TMS med et hul, som ikke kunne lukkes.
TMS Ringsted pressede Aalborg: “Vi kan være stolte af vores præstation”
TMS førte over de danske mestre ved pausen og fulgte Aalborg langt ind i anden halvleg, mens Graffe igen blev topscorer med ti mål.
Ahmed Sameh udlignede ved 59:59 – Capdeville lukkede dramaet i forlængelsen
Graffe leverede ni mål og syv assists i pokaldramaet, hvor TMS tvang kampen i forlængelse med ét sekund tilbage, før TTH afgjorde det hele.





























