Rasmus Henriksen: Vi vil i i slutspillet og så ser vi hvad der sker derefter
Mors/Thy har fået en fremragende start på sæsonen med 16 point ud af 22 mulige og en nuværende 2. plads i Herreligaen. Hør Rasmus Henriksens tanker om holdets sæsonstart her.
Efter pointtab i klubbens første to kampe har Mors/Thy blot misset tre point siden, hvor de med 7 sejre ud af 9 mulige ligner et stensikkert slutspilshold i indeværende sæson. Undervejs har holdet fra Mors taget nogle eminente sejre bl.a. en timålssejr ude mod SAH og hjemmesejre mod både Fredericia og Skjern.
Hvordan synes du, at jeres sæson er gået indtil nu?
"Synes den har gået rigtig godt, vi har fået en super god start på ligaen med 7 sejre, 2 uafgjorte og 2 nederlag. Så indtil videre ser det rigtig godt ud, og vi skal fortsætte det gode spil og de store præstationer", siger Rasmus til Europamester.
På trods af en nuværende 2. plads i ligaen er målsætningen dog fortsat blot at komme i slutspillet ifølge målmand Rasmus Henriksen.
Hvilke forventninger har du til Mors/Thy i denne sæson?
"Vi vil i i slutspillet og så ser vi hvad der sker derefter", slutter Henriksen.
Mors/Thy skal forsøge at skrive yderligere to point på kontoen på fredag, når de møder TMS Ringsted på udebane i Herreligaens 12. runde.