Ribe-Esbjerg og Jan Paulsen går hver til sit
Jan Paulsen kom ind i midten af denne sæson til Ribe-Esbjerg HH, hvor han skulle hjælpe cheftræner Lars Walther på sidelinjen.
Der kom her flere sejre på kontoen, men de måtte stadigvæk en tur i nedrykningsspillet efter, at de missede slutspillet i den sidste runde af grundspillet.
Jan Paulsen er dog færdig i klubben efter denne sæson, da han søger nye udfordringer.
Sportschef Sune Agerschou siger følgende til JydskeVestkysten:
"Jan kom til os for omkring en måned siden, hvor han sagde, at han ikke ønskede at fortsætte, så den blev sådan set allerede lukket på det tidspunkt."
Jan Paulsen har tidligere været træner for blandt andet Randers HH og Mors-Thy Håndbold.