Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Rødt kort efter ti minutter koster karantæne til CL-spiller

EHF Court of Handball har idømt Buducnost-spilleren Jelena Radivojević én kamps karantæne efter et direkte rødt kort, hvilket udelukker hende fra søndagens Champions League-kamp mod Borussia Dortmund.

OTP Group Buducnost må undvære Jelena Radivojević i weekendens Champions League-opgør. Det europæiske håndboldforbunds disciplinærinstans, EHF Court of Handball, har fredag afsagt kendelse i sagen mod bagspilleren og tildelt hende én kamps karantæne i europæiske klubturneringer. Det oplyser EHF på sin hjemmeside.

Straffen udspringer af det direkte røde kort, som Jelena Radivojević modtog allerede efter 10 minutter og 3 sekunder i sidste uges Champions League-kamp mod tyske BV Borussia Dortmund den 8. november. Efter en gennemgang af episoden har disciplinærinstansen vurderet, at forseelsen berettiger til en spilledags udelukkelse.

Kendelsen betyder, at Jelena Radivojević er spærret, når Buducnost søndag den 15. november atter tørner sammen med BV Borussia Dortmund i gruppespillet i EHF Champions League.

Både klubben og spilleren har dog mulighed for at indbringe afgørelsen for EHF’s appelinstans inden for syv dage.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder