Rørt Kristian Gjessing: "Skjern-tiden" var det største
I weekenden var det så tid til, at Kristian Gjesing skulle spille sin sidste håndboldkamp i karrieren. Hans familie, hustruen Lisa og børnene Frida og Kajsa, var mødt op for at hylde venteraten, og han fik en flot hyldest af familie, venner og holdkammerater. Kristian Gjessing ser i Herning Folkeblad tilbage på en stor karriere og fortæller, at specielt de første seniorår i Skjern har haft betydning for ham. Han udtaler:
"Der har været mange store (oplevelser). Jeg har et eller andet sted nået meget mere, end jeg nogensinde har drømt om. Der har været titler, Champions-League-kampe, udlandsophold og A-landskampe. Men det største var mine to første år som senior. Vi rykkede jo op i ligaen med et helt lokalt hold i Skjern og blev danske mestre som oprykkere."
Kristian Gjessing glæder sig nu til at have mere tid med venner og familie. Han får dog stadig travlt, idet han allerede har fundet sig hele tre jobs; investeringsrådgiver, handicaphjælper og som ejer af en møbelforretning.
