LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Tidligere Esbjerg-stjerne gjorde comeback efter skrækskade: – Jeg er lykkelig

Efter mere end et års fravær på grund af en korsbåndsskade fik den norske stregspiller Vilde Ingstad endelig comeback.

Den norske landsholdsspiller Vilde Ingstad er tilbage på håndboldbanen efter mere end et års fravær. Stregspilleren pådrog sig en korsbåndsskade under OL i Paris sidste sommer og har siden gennemgået en lang og krævende genoptræning.

I weekenden fik hun endelig comeback, da hendes nye ungarske klub FTC deltog i en opvarmningsturnering i Debrecen. Her fik den tidligere Esbjerg-profil omkring ti minutter på banen i defensiven – og glæden var ikke til at tage fejl af,

“Jeg er lykkelig for, at jeg kunne spille igen – og også fordi jeg fik lov til at gøre det i Fradi-trøjen efter så lang en pause. Der venter mig meget arbejde endnu, men jeg træner benhårdt hver dag for så hurtigt som muligt at komme i form igen. Denne milepæl giver mig ekstra motivation til træningen,” siger stregspilleren til klubbens hjemmeside.

Vilde Mortensen Ingstad er denne sommer skiftet fra rumænske CSM Bucuresti til netop FTC.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder