Samlet karakterbog: Mia Rej Danmarks bedste ved EM – se hvem der skraber bunden
Europamester.dk gav karakterer til de danske spillere under de otte EM-kampe, holdet nåede at spille. Se hvem der klarede sig bedst og dårligst lige her:
Danmark sluttede i top-4 ved de 14. europamesterskaber gennem tiderne, der startede som et sejrseventyr og store drømme. Men det endte langt fra lykkeligt, da Norge trak fra i det sidste kvarter i semifinalen og Kroatien udklasserede de danske EM-værter i bronzedysten.
Vi har undervejs givet de danske spillere og landstræneren karakterer efter 7-trins-skalaen, og dem har vi nu samlet i én karakter. Se her, hvem der har scoret højest og lavest efter de otte EM-kampe:
Snit 8,3: Jesper Jensen:
Scorede tre topkarakterer undervejs og den samlede indsats for den nye landstræner skal også belønnes med en topkarakter. Det han har gjort med landsholdet på så kort tid, tegner bare rigtig godt for fremtiden. Spillerne er trygge under hans ledelse, der emmer af ro, gensidig respekt og tillid, der gør, at kvindelandsholdet nu præsterer som et hold – og ser ud til at nyde det i fulde drag.
[caption id="attachment_129221" align="alignnone" width="300"]

Snit 7,67: Althea Reinhardt (6 bedømmelser ud af otte)
Reservekeeperen fra Odense viste gang på gang, at Jesper Jensen sagtens kunne smide hende ind og så levere store redninger. I bronzekampen mod Kroatien svingede hun sig helt op på en redningsprocent på 50 og tog fem ud af 13 straffekast.
[caption id="attachment_128239" align="alignnone" width="300"]

Snit 7,4: Mia Rej
Topkarakter én gang: Har ellers spillet stabilt, godt og roligt under hele EM. Endte med at blive dansk EM-topscorer med 33. Hun blev fra første fløjt tiltænkt den største angrebsmæssige rolle, og man må bare sige, at den nu tidligere København-anfører greb den chance med bravur. Selvom hun har rundet de 30, så har vi heldigvis kun set starten af Mia Rej på kvindelandsholdet.
[caption id="attachment_128734" align="alignnone" width="300"]

Snit: 7,3: Sandra Toft
Anfører Toft har holdt et højt niveau og vist, hvor stor respekt hun fremtvinger hos rigtig mange modstandere. Tre gange har hun scoret i top, men hun manglede lige de sidste, store og afgørende redninger i de helt store kampe, før hun rykker højere op. Hun faldt helt igennem i bronzekampen mod Kroatien. Stod med en redningsprocent på 35 % undervejs i hele turneringen, hvor Toft stod i vejen for 75 skud på 214 afslutninger.
[caption id="attachment_129157" align="alignnone" width="300"]

Snit 7: Lærke Nolsøe
Danmarks eneste reelle venstre fløj løftede den noget uvante og utraditionelle fløjopgave ganske overbevisende. Den 24-årige NFH-fløj udviste stor vilje og hurtige fødder i kontrafasen, som gav Danmark mange af de såkaldte ”nemme” mål. Stærkt arbejde.
[caption id="attachment_128225" align="alignnone" width="300"]

Snit 7: Laura Damgaard (3 bedømmelser ud af 8)
Slutrundedebut for Viborg-playmakeren der blev udtaget i stedet for korsbåndsskadet Helena Elver. Var meget effektiv i de 33 minutter, hun fik med fem mål til følge og en direkthed mod mål, der var savnet i perioder. Fik undervejs stor ros af både landstræner og holdkammerater.
[caption id="attachment_128925" align="alignnone" width="300"]

Snit 6,8: Line Haugsted
Helt fortjent kåret som EMs bedste forsvarsspiller. Endelig udfolder hun sit enorme potentiale og viser, hvilken gudsbenådet forsvarsstjerne hun er. Hun dirigerer rundt med de andre spillere og udviser stor selvtillid.
[caption id="attachment_129389" align="alignnone" width="300"]

Snit 6,6: Anne Mette Hansen
Mindre ansvar og pres på skuldrene af Anne Mette Hansen ser ud til at bekomme hende ganske godt. Hviler og slapper mere af i sig selv og har flere plus- end minusaktioner i kampene, hvilket gør hende bedre og skarpere. Næstmest scorende dansker med 27 mål.
[caption id="attachment_128837" align="alignnone" width="300"]

Snit 6,6: Rikke Iversen
Slutrundedebut for Odense-stregen der præsterede rigtig godt og solidt i defensiven. Lavede ni mål på 10 afslutninger, og har løftet ”barsels-vikariatet” for søster Sarah Iversen op på et højt niveau. Hende kan man regne med!
[caption id="attachment_128969" align="alignnone" width="300"]

Snot 6,6: Trine Østergaard
Bedste slutrunde for Bietigheim-fløjen i mange, mange år. Har været med siden 2011 men har i år spillet på et højere niveau, end vi har set før. Hun tør at tage de chancer, der ikke er så oplagte og fik stort set hele spilletiden på højre fløjen. Hun dumpede dog i bronzekampen mod Kroatien, hvor hun brændte alle sine tre afslutninger.
[caption id="attachment_127995" align="alignnone" width="300"]

Snit 6,1: Kathrine Heindahl
Forsvars-styrkvinden der især i massakrerne mod Rusland og Spanien skilte verdensstjernerne fra hinanden. Især i kampen mod veninderne fra Rusland viste, at Heindahl havde stort kendskab og satte en dansk defensiv sammen, der bare lukkede viceeuropamestrene ned og sendte dem ud i EM-mørket. Blot seks scoringer fra Heindahls hånd vidner om, at Danmark godt kan udnytte stregspillet noget mere.
[caption id="attachment_129184" align="alignnone" width="300"]

Snit 5,5: Mie Højlund (6 bedømmelser ud af 8)
En meget svingende slutrundepræstation for Højlund, der til at starte med ikke fik hverken den store tillid eller spilletid. Havde svært ved at finde rytmen og spillestilen i mange kampen, men i storsejren mod Rusland, der sendte Danmark i semifinalen, spillede Odense-profilen sin største og bedste landskamp til dato.
[caption id="attachment_128112" align="alignnone" width="300"]

Snit 5,5: Majbritt Toft Hansen (2 bedømmelser ud af 8)
Første slutrunde og 32 minutter på banen. Satte to mål i kassen på lige så mange afslutninger, men også Viborg-stregen kunne smides ind og levere fra første sekund.
[caption id="attachment_128977" align="alignnone" width="300"]

Snit 5,4: Kristina Jørgensen
Lagde ud med at spille som en drøm og fik 12 i åbningskampen mod Slovenien. Fik ikke meget spilletid i det etablerede danske angreb, men viste, at hun har stort overblik i overtalsspillet, hvor Jørgensen som regel blev sat ind. Mange af gangene sad vurderingsspillet lige i skabet, andre gange var det ikke i nærheden af noget som helst. Brændte halvdelen af sine seks straffekastforsøg.
[caption id="attachment_128981" align="alignnone" width="300"]

Snit 5,25: Mette Tranborg
Ikke Tranborgs bedste turnering. Kommer lige tilbage fra en lang skadespause og det er tydeligt, at Team Esbjerg-flækkeren lige mangler de sidste procenter for at være tilbage på sit gamle niveau. Hun skulle bruge 41 afslutninger på at få 19 bolde i mål. Havde svært ved at få indstillet sigtekornet.
[caption id="attachment_129494" align="alignnone" width="300"]

Snit 5: Andrea Hansen (3 bedømmelser ud af 8)
Slutrundedebut for den bare 20-årige København-fløj, der uden tvivl har suget en masse til sig og vist, at hun er fremtiden på landsholdet. Fire mål på lidt over en times spilletid. Gav store smagsprøver på, hvor stort et talent hun er og, hvilken teknik hun besidder.
[caption id="attachment_128237" align="alignnone" width="300"]

Snit 3,9: Louise Burgaard (7 bedømmelser ud af 8)
Blev brugt som andet-valg efter Tranborg, og det blev desværre aldrig højre backernes EM. Burgaards højeste karakter svingede sig op på et syvtal i nimålssejren over Montenegro, men ellers har Burgaard været en skygge af sig selv.
[caption id="attachment_127990" align="alignnone" width="300"]

Her kan du læse samtlige karakterbøger, der er blevet givet under EM:
Kamp 8: Karakterbog fra Danmark-Kroatien, bronzekamp: 19-25
Fire dumper i dansk bronzekollaps: Alt gik galt
Kamp 7: Karakterbog fra Danmark-Norge, semifinale: 24-27
Lige ved og næsten mod mægtige Norge: Flere scorer højest
Kamp 6: Karakterbog fra Danmark-Rusland, mellemrunde: 30-23
Sandra ”Verdensklasse” Toft: Igen står den danske anfører som verdens bedste
Kamp 5: Karakterbog fra Danmark-Spanien, mellemrunde: 34-24
Tre får topkarakterer: Mest gennemførte landskamp i mange, mange år
Kamp 4: Karakterbog fra Danmark-Sverige, mellemrunde: 24-22
Tranborg tæskede løs på svenskerne og var bedst i gyser mod Sverige
Kamp 3: Karakterbog fra Danmark-Frankrig, indledende: 20-23
Direkte, modig og målfarlig bagspiller Danmarks bedste: Toft skraber bunden
Kamp 2: Karakterbog fra Danmark-Montenegro, indledende: 28-19
Selvfølgelig skal hun have topkarakter: Spiller hun sådan, får Danmark medalje
Kamp 1: Karakterbog fra Danmark-Slovenien, indledende: 30-23
Ung, vild og fanden-i-voldsk: Se den eneste dansker, der scorer topkarakter efter premieresejr
Se hele EM 2020 i tal ved at klikke lige her.