Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Sandra Toft gør landsholdscomeback: Udtaget til EHF Euro Cup Final4

Sandra Toft gør comeback for det danske kvindelandshold, efter Helle Thomsen har udtaget truppen til EHF Euro Cup Final4 i Rumænien.

Landstræner Helle Thomsen har sat navne på de 17 spillere, der i slutningen af september skal repræsentere Danmark ved EHF Euro Cup Final4 i Rumænien. Den mest markante nyhed i truppen er comebacket til den rutinerede målvogter Sandra Toft, som ikke har optrådt for Håndboldkvinderne siden EM i 2024 grundet graviditet og barsel.

Landstræneren lægger ikke skjul på, at målvogterens stærke opstart i ungarske Györ har banet vejen for udtagelsen:

“Jeg har set alle hendes kampe for Györ, og hun har gjort det fremragende. Hun ser fit ud og har stået godt, og derfor er hun med i konkurrencen om pladserne sammen med de andre keepere. Vi kender hendes topniveau, når hun er bedst, og hun har virkelig vist et højt niveau i opstartsfasen,” siger Helle Thomsen.

Generalprøve mod EM-rivaler

Miniturneringen fungerer som et vigtigt led i forberedelserne frem mod EM i december. Danmark åbner med en semifinale mod værtsnationen Rumænien den 26. september, mens Norge og Ungarn mødes i den anden semifinale. Dagen efter spilles der finale og bronzekamp.

“Der er flere gode ting ved turneringen. For det første består den af tre stærke hold ud over os selv. Samtidig er det de samme hold, som vi også regner med at kunne møde i mellemrunden ved EM. Og endelig bliver det godt for spillerne at prøve at spille i den atmosfære og med det tryk, som de rumænske tilskuere kommer med, inden vi skal spille EM. Det bliver vigtige erfaringer for spillerne,” lyder det fra Helle Thomsen.

Den danske trup:

Målvogtere:

  • Anna Kristensen (FTC)
  • Sandra Toft (Györ)

Fløjspillere:

  • Trine Østergaard (Viborg HK)
  • Cecilie Brandt (Ikast Håndbold)
  • Elma Halilcevic (Odense Håndbold)
  • Emma Friis (CSM Bucuresti)

Stregspillere:

  • Nanna Hinnerfeldt (NFH)
  • Ida-Marie Dahl (JDA Dijon Bourgogne)

Bagspillere:

  • Helena Elver (Györ)
  • Michala Møller (FTC)
  • Anne Mette Hansen (CSM Bucuresti)
  • Kristina Jørgensen (Metz)
  • Mie Højlund (Odense Håndbold)
  • Line Haugsted (Team Esbjerg)
  • Helene Kindberg (Team Esbjerg)
  • Stine Eiberg (NFH)
  • Stine Nørklit Lønborg (JDA Dijon Bourgogne)

Træningsspillere med fra 21.-24. september (rejser ikke med til Rumænien): Maria Lykkegaard (SCM Râmnicu Vâlcea), Laura Borg (Ikast Håndbold) og Anne Christine Bossen (NFH).

Dansk landsholdsduo klar for Györ i ny test
Sandra Toft begyndte allerede i opstarten at sende positive signaler fra Györ. Sammen med Helena Elver blev hun udtaget til en markant test, hvor formen for alvor skulle måles.

Sandra Toft gør sig klar til ny jagt med Györ
Allerede i sommerferien arbejdede Toft målrettet frem mod sin tilbagevenden på topniveau. Den danske keeper lagde ikke skjul på, hvor meget hun glædede sig til igen at jagte de største mål.

Analyse: Masser af danske landsholdsspillere skal i aktion til Final 4 – se her hvem, og hvilken rolle de kan få!
Efter barslen vendte Sandra Toft tilbage til Györ i en intens konkurrence på målmandsposten. Allerede ved Final4 stod spørgsmålet om hendes rolle centralt.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder