LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Sanna Solberg: Vi har bare et fantastisk hold

De forsvarende danske mestre fra Team Esbjerg fortsætter deres togt mod endnu et DM-guld.

Onsdag aften sikrede de sig deres tolvte sejr på stribe, da de på udebane besejrede Silkeborg-Voel KFUM.

I JYSK Arena i Silkeborg vandt Jesper Jensens tropper med 26-30 efter at have været bagud med 16-13 ved pausen.<

Se kampen i tal herunder:

Silkeborg-Voel KFUM: Helene Kindberg 8, Hege Wahlquist 5, Rikke Iversen 4, Jane Schumacher 3, Louise Ellebæk 2,  Lea Hansen 2, Mathilde Sørensen 1, Hanna Oftedal 1.

Team Esbjerg: Estavana Polman 9, Sonja Frey 6, Marit Jacobsen 5, Sanna Solberg 3, Vilde Ingstad 3, Kristine Breistøl 3, Line Jørgensen 1.

Esbjergenserne var ellers tæt på at smide deres første point i sæsonen, men med en heroisk fight lykkedes det sydvestjyderne at hente endnu en sejr på en svær udebane.

Esbjerg-fløjen Sanna Solberg var naturligvis meget tilfreds efter opgøret. Hun siger følgende til JydskeVestkysten:

"Vi har bare et fantastisk hold. Vi kæmper så meget for hinanden, og det gør, at vi står med sejren. Mange hold giver op, når de har en dårlig dag, men vores mentalitet er rigtig god. Vi vil det her".

Næste ligaopgør for Team Esbjerg er den 13. november, når de på hjemmebane støder sammen med Skanderborg Håndbold. Inden da står den dog på et opgør i Champions League, når de søndag eftermiddag møder rumænske CSM Bucuresti på udebane.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder