LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Ligaklub henter stærk tovejsspiller med stort potentiale

Den unge venstre back kommer med ligaerfaring fra en periode i HH Elite.

Skanderborg Håndbold kan med stor glæde præsentere Dicte Sønderskov Andersen som ny spiller i truppen til den kommende sæson. Den 1,85 meter høje venstre back, som skifter til klubben fra AGF Håndbold, kommer blandt andet med vigtig liga-erfaring fra sin tid hos Horsens Håndbold Elite.

Med Dicte Sønderskov Andersen får holdet en stærk tovejs-spiller, som både kan bidrage i angrebet og være en markant faktor i forsvaret.

”Jeg ser rigtig meget frem til at blive en del af Skanderborg Håndbold næste sæson. Jeg har altid haft et utrolig godt indtryk af klubbens set up og dens fokus både på personlig og holdets udvikling. Alt dette er noget, der tiltaler mig meget. Efter nogle gode snakke med Kim og Frederik, er jeg sikker på, det er det rette næste step for mig og min håndboldudvikling. Jeg glæder mig til at trække den grønne trøje over hovedet og møde alle på og omkring holdet,” siger Dicte Sønderskov Andersen i en pressemeddelse.

Cheftræner Kim Johansen ser stort potentiale i Dicte og glæder sig til samarbejdet:

”Dicte passer rigtig godt ind i vores trup og den måde, vi gerne vil spille på. Dicte er en tovejs-spiller, som kan dække alle positioner i vores 4-blok forsvar. Trods hendes unge alder har hun allerede ligaerfaring fra Horsens, og jeg har en stor tro på, at vi i Skanderborg kan hjælpe hende med at udfolde sit potentiale yderligere. Jeg ser frem til at få lov at arbejde med hende og se hende i den grønne trøje.”

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder