Skelsættende valg udenfor håndboldbanen betyder ikke karrierestop, siger Odense-profil

Hvad står livet egentlig på efter håndboldkarrieren?

Det spørgsmål render mange af de professionelle og alle dem midtimellem nok rundt med i maven og i baghovedet. 

For den rutineret Odense- og landsholdsprofil, Louise Burgaard, så har tankerne om, hvad der skal ske med hende efter håndbold og harpiks er lagt på hylden rumsteret længe, og det har hun taget handling på. 

Imens hun spillede i franske Metz læste var hun nemlig ved at læse til international virksomhedskommunikation i fransk fra Aarhus Universitet - men det betyder ikke, at håndboldkarrieren er ved at lakke mod ende. Snarere tværtimod.

- Jeg har læst på erhvervsakademiet før, og jeg interesserer mig meget for markedsføring, kultur og så var jeg i et karriererådgivningsforløb med spillerforeningen for at afdække, at jeg godt kunne tænke mig at komme i gang igen. Jeg er enormt nysgerrig på Frankrig stadigvæk, siger Louise Burgaard til Europamester.dk og fortsætter:

- Jeg har taget to ud af tre fag. Selvom jeg har boet i Frankrig i fem år, så er der mange ting, jeg ikke forstår. Jeg har mod på at lære mere om det. Jeg vil rigtig gerne dygtiggøre mig i sproget, og så kan jeg bruge det i fremtiden.

- Det er en bachelor-uddannelse, som jeg trækker over længere tid. Nok over fem år. Hvorfor ikke? Jeg kunne godt tænke mig at prøve kræfter med universitetet. Det er noget, jeg har afholdt mig fra, fordi jeg ikke tænkte, det kunne fornes med håndboldkarrieren. 

- Betyder det så, at karrieren lakker mod enden?

- Overhovedet ikke. Det var mere for at prøve at have noget ved siden af håndbolden igen. Jeg har skullet vænne mig til en anden hverdag. Jeg savnede mere indhold og noget, jeg kunne fordybe mig i. Overordnet er jeg glad for det. Jeg kan godt lide at fordybe mig og gå i dybden med teori. Det er spændende men hårdt.

- Jeg øver mig i at tage det roligt. Jeg er perfektionistisk af natur. Kristina Jørgensen har givet mig gode råd, og hun er rigtig god til at tage det hele, som det kommer og acceptere, at man går glip af mange ting. Nogle gange skal man bare bestå uden at have et 12-tal. Hende prøver jeg at følge trop af, slutter Louise Burgaard.