Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Skjern-guldhelt spillede rolle i Månsson-skifte

Axel Månsson fortæller, at Markus Olsson anbefalede Skjern Håndbold, inden den svenske bagspiller valgte at skifte til den danske klub.

Axel Månsson har allerede haft en tidligere Skjern-svensker i øret.

Den nye Skjern-spiller fortæller på klubbens Facebook-side, at han har talt med Markus Olsson, inden han valgte den grønne trøje.

Olsson kender om nogen klubben. Han var en del af Skjern-holdet, der i 2018 vandt DM-guld, og ifølge Månsson havde den tidligere Skjern-profil kun godt at sige om klubben.

“Jeg har snakket lidt med Markus. Han havde mange gode ting at sige om Skjern som forening og klub. Derfor sidder jeg her nu”, siger Axel Månsson.

Månsson skifter til Skjern efter en stor sæson i IFK Kristianstad, hvor han slog klubrekord og blev topscorer i European League.

Nu ser han frem til at blive en del af dansk håndbold.

“Jeg glæder mig meget til at komme til Skjern. Jeg ser frem til at spille i den grønne trøje og forhåbentligt spille på et godt hold med mange dygtige spillere og trænere og en velkørende forening”, siger han.

Den svenske bagspiller lægger heller ikke skjul på, at ambitionerne er høje.

“Jeg synes, at Skjern er en god klub. Den danske liga er stærk, præcis som Skjern. Næste år vil vi være med i toppen i dansk håndbold, og der vil jeg også gerne være med til at kæmpe med om medaljerne og pladserne om europæisk håndbold”, siger Axel Månsson.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder