Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Jeanette Hedegård Jespersen

Skjern-profil utilfreds efter nederlag

Torsdag aften tabte Emil Bergholt og resten af Skjern Håndbold med cifrene 29-26 til Aalborg Håndbold i den første DM-semifinale.

Efter kampen var Bergholt tydeligvis ikke tilfreds, og han udtalte følgende til TV2 Sport: 

“Vi er for uskarpe offensivt, vi får en del flere udvisninger mod os defensivt. Ja, og så er de lidt skarpere end os.”

Da TV2 Sport efterfølgende spørger ind til, om han synes, at Skjern Håndbold var værre end Aalborg Håndbold, ift. at de fik flere udvisninger, vælger han ikke at svare, men i stedet blot smile til journalisten. 

Ekspert på TV2 Sport Bent Nyegaard var ikke i tvivl om, hvordan det manglende svar fra Skjern-stregen skulle tolkes: 

“Emil Bergholt var stærkt utilfreds med, at der ikke kom flere aalborgensiske udvisninger,” udtaler Nyegaard. 

Bent Nyegaard deler dog ikke samme holdning om Aalborg Håndbolds få udvisninger. Han mener ikke, at Skjern Håndbold blev snydt. 

Aalborg Håndbold og Skjern Håndbold mødes igen søndag eftermiddag i Skjern. Her er midtjyderne tvunget til en sejr, hvis de skal trække semifinalkampen ud i en tredje og afgørende kamp. 
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER