Skövde-træner har store forventninger til Bjerringbro-profil
I går kunne vi berette, at Bjerringbro FH's stærke højre back, Louise Søndergaard, skifter til svenske Skövde HF efter denne sæson.
Træner i Skövde HF, danske Rasmus Rygaard Poulsen, fortæller til Viborg Stifts Folkeblad, at han også sidste sommer forsøgte at få Bjerringbro-profilen med til den svenske klub. Han vurderer, at hun passer rigtig godt ind på holdet, og holdet har bug for den skudkraft, som hun besidder.
Rasmus Rygaard Poulsen vurderer, at Louise Søn
dergaard på sigt an blive en stor profil i den danske liga. Han udtaler til avisen:
"Jeg tror, at Louise kan udvikle sig ved at komme til en klub som vores, og så kan hun måske komme tilbage til Danmark om to-tre år og blive en bærende højre back i for eksempel Randers HK eller Viborg HK."
Louise Søndergaard og Bjerringbro FH er endnu ikke færdige med denne sæson. De spiller i weekenden den første kvalifikationskamp mod Ajax København.