LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Skyum efter ydmygelsen: Giver du dem en lillefinger, så tager de hele armen

Håndboldkvinderne fra Viborg HK var onsdag aften på besøg hos de forsvarende danske mestre.

På udebane tørnede Anders Friis’ tropper sammen med ligakonkurrenterne fra Odense Håndbold, da de to mandskaber krydsede klinger i 5. spillerunde i Bambuni Kvindeligaen.

Viborgenserne fulgte fint med i 1. halvleg, men måtte se sig klart overmatchet, da Odense Håndbold for alvor satte tempoet op i 2. halvleg og vandt opgøret med hele 33-22.

Pausestillingen lød på 14-11 til hjemmeholdet, og Viborg var på det tidspunkt stadig i live. Men de første otte minutter efter pausen blev skæbnesvangre – her trak Odense fra til 20-13, og kort efter stod det 24-13. 

Se kampen i tal HER

Clara Skyum Thomsen, som denne sæson er udlejet til Viborg fra netop Odense, var ærgerlig efter nederlaget:

“Jeg synes, det var ærgerligt, at vi ikke formåede at bygge videre på det, der lykkedes i første halvleg. Vi hjalp hinanden bedre dér. I anden halvleg fik Odense for nemt spillet sig igennem vores forsvar. Hvis man giver dem en lillefinger, så tager de hele armen,” sagde Clara Skyum Thomsen til Viborg Stifts Folkeblad efter kampen.

Clara Skyum Thomsen og co. skal først i ilden igen den 10. oktober, når de på hjemmebane byder Horsens Håndbold Elite op til dans.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder