LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Mads Johnsen

Status fra landstræneren: Lauge ude, Arnoldsen testes nu

Landstræner Nikolaj Jacobsen gør status over truppens skader forud for kampen mod Italien.

Landstræner Nikolaj Jacobsen fortæller til B.T., at Rasmus Lauge er ude i næste kamp mod Italien, mens Thomas Arnoldsens muligheder bliver testet i dag.

“Rasmus træner, men han træner stadig for sig selv.”

“Thomas tester vi nu her, og går det godt, er planen, at han skal træne med i et vist omfang for at se, om han kan blive aktuel mod Italien. Meget klogere kan jeg ikke gøre jer endnu," 

Begge spillere blev skadet i åbningskampen mod Algeriet, hvor Lauge pådrog sig en muskelskade i maveregionen, og Arnoldsen fik problemer med sin læg under kampen.

Landstræneren melder, som sagt, Lauge ude til lørdagens kamp, men er til gengæld håbefuld omkring Arnoldsens muligheder.

“Rasmus er ikke med mod Italien, men jeg har et lille håb, jeg ved ikke, hvor stort det er, men jeg håber, at Thomas kan deltage,” lød det fra Nikolaj Jacobsen.

Udover Lauge og Arnoldsen er der i øjeblikket også usikkerhed omkring målmand Kevin Møller, hvis hustru kan føde når som helst under slutrunden.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder