Stefan Madsen sætter ord på stor omvæltning
Stefan Madsen stoppede op til denne sæson hos Aalborg Håndbold.
Han sagde her farvel til det nordjyske efter 6 år som cheftræner i klubben.
Stefan Madsen tog her et overraskende skifte i sin trænerkarriere, da han skiftede til egyptiske Al Ahly.
Det var nok de færreste der havde regnet med det og tingene bliver da også gjort en del anderledes, end Stefan Madsen er vant til.
Han siger følgende til Nordjyske Stiftstidende:
“Hernede har de en forventning om, at man driver ledelse på en bestemt måde, hvor især to ord går igen: Respekt og straf. Det er ret langt fra den måde, jeg tror på, at man bedst arbejder med mennesker på.”
Stefan Madsen har kontrakt med Al Ahly indtil sommeren 2026.